tirsdag den 20. august 2013

Første skoledag..

Jep.. Jeg overlevede.. Men det var med hård hånd og tårer..
Joanna stod op kl. 5 imorges, for at gøre sig klar. Hun vækkede mig kl. 5.40, for jeg havde ikke hørt vækkeuret - det er godt jeg har hende! :))
Nå, men det er åbenbart virkelig stort at starte i High School, også selvom du har gået der flere år. For Joanna og jeg var igår ude at købe Make Up til skolestart. Ja, du læste rigtigt - MAKE UP?!?! Det er noget, de går vildt meget op i herovre, når man starter i High School!
Så vi skulle gøre os klar med Make Up, hår og have morgenmad og så var vi "Good To Go" kl. 7.15.
Sofia og Peyton kom også deromkring med deres cykler og så kørte vi forbi Gabe og Yanns hus, for også at følges med dem. (Jeg troede han hen Jan.. Men han hedder Yann :))

Da vi kom til skolen, startede det hele meget skørt ud! Meget normalt amerikansk... Vi blev modtaget med musik og cheerleaders, med deres vifte ting, ved hoveddøren, der råbte "Good morning!!!"
- Det var ret sjovt! ;)
Nå, men skolen starter kl. 7.40 (alt for tidligt!), så da vi kom, var det bare med at finde det første klasseværelse. Sofia, Peyton og Joanna hjalp mig lidt af vejen, men de blev også nødt til at finde deres inden klokken ringede sidste gang.
Der er en "Diing Diing Diing Diing" lyd 5 minutter før, 1 eller 2 minutter før og når klassen starter. Så du har 5 minutter fra at nå til det ene klasse lokale, til det andet. Så er det bare uheldigt, hvis du har en time i den anden ende af skolen - så er du lidt nødt til at løbe, for at nå det.
Jeg havde Catering i første time. Jeg kom ind i klassen og så var jeg ret lost... Jeg vidste jo ikke, om vi havde faste pladser eller, om der var andre regler om, hvor man skulle sidde. Men jeg stod bare og kiggede lidt og så var der en pige, der sagde, jeg kunne sidde ved siden af hende. Hun var Senior. Her havde vi nogle søde lærere. Men den her klasse har jeg fået slettet, så nu har jeg Theatre istedet for. Fedt!! Håber det er godt.
Men altså.. Vi gennemgik bare reglerne for klassen - hvilket jeg nu slet ikke får brug for.
2nd periode var US History. Her havde vi Mr. Elliot. Han var flink og synes, det var mega fedt at der var udvekslingsstudenter i hans klasse. Der var også en fra Tyskland (ikke Yann) og en fra et eller andet land, jeg ikke kender.
3rd periode var Algebra 2 og vi havde den VÆRSTE lærer!! Han mumlede i samme toneleje hele tiden og jeg fattede ingenting af, hvad han sagde.. Men du har jeg jo fået lavet mit skema om, så jeg skal have Mr./Mrs./Ms. Fontenot istedet for. Håber personen er bedre!
4th periode havde jeg "A Class Off" og det havde Joanna og Gabe heldigvis også, så jeg snakkede med dem.
5th periode havde jeg German 4. Det var faktisk lidt pinligt - jeg havde glemt, at jeg ikke skulle gå til time i 4th periode, så jeg havde sat mig i det lokale, jeg skulle være i for German, men der startede de lige pludselig at snakke spansk! Og så hjalp læreren mig med, hvorfor.
Men i German gik det ikke mere. Der var så mange regler, at jeg måtte give op + så var der en skide træls dreng, der skulle kommenterer alt og alle!! Og German 4 er en af de højeste og bedste klasser i tysk, så jeg var lidt på skideren, følte jeg, for der var nogle i klassen, der talte flydende tysk, fordi de taler det derhjemme, eller er flyttet hertil fra Tyskland.
Jeg begyndte at græde og læreren sagde, jeg skulle gå ud lidt. Hun kom så ud og snakkede med mig og sagde at, hvis jeg stadig ikke kunne det om 2 uger, skulle hun nok rykke mig til German 2 eller 3. Jeg håber guderne føler med mig og rykker mig til German 2!!! The teacher was really nice though :)) Hun ringede også til Marie og fortalte, hvordan det hele var gået.
Herefter havde vi lunch. Jeg fandt Joanna, Sofia, Peyton, Gabe og Bia (udvekslingsstudent fra Sverige) og så satte vi os i Cafeteriet og spiste. Det lyder meget nemt, men forestil jer 1700 elever med skoletasker på ryggen, mase sig frem i et mini cafeteria... Det er ikke sjovt! Så her brød jeg også sammen. Men De nogen af de andre tog mig med og vi gik lidt og så var det tid til endnu flere timer...
6th periode havde jeg - trummehvirvel..... - DESIGN FOUNDATIONS OF ART!! Det var total underligt! Men vi havde en rar lærer her også. Det var Mr. Gerberding.
7th periode var Physics og sjovt nok synes jeg, at dette var den bedste time, selvom jeg HADER det! Jeg sad for mig selv ved et bord og læreren gik igennem navnene (der er INGEN, der kan sige mit navn rigtigt. De spørger hele tiden om, hvordan det skal siges). Og bagefter forklarede hun en opgave, vi skulle lave - og jeg fattede igen ingenting.. Jeg gik så op til Mrs. Bibbey og sagde, at jeg var en udvekslingsstudent fra Danmark og at jeg ikke rigtigt forstod, hvad vi skulle. Hun synes, det var så fedt, at jeg var der! Hun var så sød! Hun sagde, jeg skulle være sammen med Mayann. Hun er Senior og fantastisk sød! :) Ærgeligt vi ikke har andre klasser sammen..
8th og sidste periode havde jeg Mrs. Anderson til US Lit and Composition. Hun var også flink og dette var en klasse fuld af Juniors, ligesom mig. Vi skrev lidt ned og så snakkede jeg lidt med hende bagefter :)

Det var min dag i skolen.. Håber ikke indlægget var alt for langt og kedeligt.. Men det var sådan min dag var.. :( Booooring!!

De andre siger, at første dag i skolen, er altid den værste og at det kun kan gå bedre fra nu af.. Jeg håber det passer, for ellers kan jeg ikke klare det!!



2 kommentarer:

  1. Stærkt digt, Thea. Husk det, for der kommer nok andre dage, hvor det føles som om alting går opad!

    SvarSlet
  2. <3
    Jeg havde en meget bedre dag idag :)) Og det er jeg sikker på der kommer!

    SvarSlet