mandag den 13. maj 2013

Informationsmødet ;-)

I går (d. 12. maj) var jeg til informationsmøde med en masse andre udvekslingstudenter fra Explorius Danmark. Det var super hyggeligt at sætte ansigter på, hvem der også havde modet til at tage afsted.

Vi havde om konflikthåndtering i værtslandet og det var rigtig spændende! Der var mange af de ting vi kom ind på, som jeg egentlig ikke havde tænkt på, man kunne komme ud for. Det var alt fra rygter til for store forventninger, fester, ubehagelige situationer med værtsfamilien - vi kom virkelig ind på meget! Nogle gange var det også en smule grænseoverskridende, men det er fedt, at man har gjort det alligevel! En af tingene var, at vi fik en seddel og på den seddel stod der en måde at hilse på og på den måde, havde vi hilst hele vores liv. Altså vi kendte ikke andre måder at hilse på. Jeg fik: "Giv et stort kram og sig højt "Heeeej"".
Så skulle man gå rundt mellem folk, man ikke kendte og hilse på den måde. Dvs. jeg gik rundt og gav folk krammere og råbte hej hele tiden, mens jeg fx mødte en der have "Ingen reaktion" eller "Et nik" eller "3 kys på kinden"... Det var skørt! :-)

Både jeg, min mor og far har rigtig god kontakt med min værtsfamilie! Jeg skrev med Joanna (min værtssøster) i lørdags fra omkring kl. 16-23! Og hun virker bare SÅ sød! Og det samme gør moren og faren også! :-)

- Thea

onsdag den 8. maj 2013

Værtsfamilie!!!!!!!!!!!!

OH GOD!!
Igår (d.7. maj)  ringede de fra Explorius og sagde at jeg ENDELIG havde fået en værtsfamilie! Jeg er SÅ glad!
Det er den samme familie, som vi hele tiden har hørt om, men først nu kunne skolen accepterer mig.

Jeg skal bo i Colorado i den 4. største by, der hedder Fort Collins og er en universitets by. Jeg skal gå på Poudre High School med 1700 elever og, hvor farverne er hvid og blå ;-P
Familien består af en mor (Marie) og en far (William) og deres datter (Joanna). Marie og William er professor på samme universitet.
De har også en hund (Fly), 2 katte (Yoda og Brady), 2 kaniner (Button og Basil) og en Høne (The chicken).

Jeg får mit eget værelse og Marie og Joanna skal købe ting til det, når jeg kommer derover sammen med mig.
De skriver, at der er rigtig mange forskellige ting at lave fx. Svømme, Teater, karate, Stand Up Paddle Surfing (aner ikke, hvad det er...), stå på ski og mange flere ting.
Det Joanna går mest op i er svømning, stå på ski, lave teater, det der Paddle surfing, dyr, hører musik, og se TV. Så det passer jo ret godt til mig :-P Bortset fra det med ski.. Men det lærer jeg vel.

Det jeg skal hjælpe med derhjemme er opvasken, fodre dyrene og holde mit værelse ordenligt. Det er ikke strenge krav! :-)

Jeg ville gerne sætte et billede ind af huset, men kan ikke finde ud af at kopier det, så det kommer nok en anden gang.

I hvert fald er jeg mega glad og tror nok, det skal blive et godt år med denne familie og skole! Glæder mig! :-D

- Thea
                                                                Her er Fort Collins, Colorado :-)