Så! Nu har de lige skrevet fra Explorius, at min ansøgning er på til USA, men også at der kan gå flere uger, før vi hører, om den er godkendt...
Ventetiden bliver laaaaang...
Glædelig jul og rigtig god nytår til alle! :-))
onsdag den 19. december 2012
lørdag den 15. december 2012
Ansøgningen.. Wow!
I efterårsferien, onsdag d. 17 oktober, på min lillesøsters fødselsdag modtog min far en mail om, at der var kommet strengere regler i USA om, at man skulle være igang med sine vaccinationer, før man kunne modtage sin ansøgning, så lige da vi var kommet hjem fra bowlingcenteret ringede min mor til lægen kl. 13:20 og jeg fik en tid kl. 13.45. Min lillesøster Thilde og jeg havde lige bestemt at vi ville se en film, men det kunne det ikke blive til! Næ nej, jeg skulle afsted lige med det samme og jeg tudede hele vejen op til lægen, alt tiden hos lægen og hele vejen hjem igen (jeg har en sleeeeeem skræk for nåle!!!).
Jeg fik i november tilsendt min ansøgning med min under organisation CETUSA. Den var på 23 sider og det tog os (min mor, far og jeg) omkring 2 uger at lave den.
Vi ventede nogle dage, efter jeg havde modtaget den, med at starte på den, for lige at sluge det hele. Men en søndag formiddag satte vi os alle 3 omkring spisebordet for at få startet på det enorme projekt. Vi vidste ikke til den tid, at det ville tage os så lang tid, man da vi havde siddet der i nogle timer, og kun var færdig med det 1. ud af 2 ark spørgsmål + en masse fakta om mig, gik det virkelig op for os, hvor voldsomt det egentlig var. Og det værste var at det hele jo skulle skrives i hånden.
Om aftenen sad min mor og jeg og skrev Student og Parent letter nede i køkkenet og vi blev enige om, hvordan det hele blev bedst formuleret.
En dag tog min mor og jeg op til lægen, for at få den lægeerklæring og en mere vaccination (:-(( ) og det tog ca. 40 minutter (!!!!!!) bare for det.
Jeg går på en skole, hvor vi ikke får karakter, men min lærere var så søde at lave dem i alt hemmelighed til mig, så der lå også noget arbejde der i.
Da vi omkring 2 uger efter var helt færdige med de ting vi skulle udfylde, tog vi hjem til min engelsk lærer for at få rettet det hele.
Om aftenen ville jeg skrive mit student letter ind i det felt det skulle stå i, i ansøgningen, men det var letter sagt end gjort! Efter 2 forsøg gav jeg op. Dagen efter, efter skole, satte jeg mig igen og forsøgte og efter 6 forsøg med krøllede papirer nærmest overalt i hele køkkenet, blev det endelig til noget!! Gudskelov for det. Jeg havde et øjeblik tænkt den tanke om, at jeg aldrig blev færdig! :-P
Da vi havde sendt den, fik vi den tilbage med rettelser. Heldigvis var det ikke os der havde lavet fejl, men min lærer og læge. Og de skrev endda "Rigtig flotte billeder!". Dem havde vi også bakset lidt med... Så det var SKØØØØØNT at vi ikke skulle rette noget! :-D
Jeg er glad og tilfreds nu og glæder mig som en gaaal til at få min familie, selvom det nok varer meget lang tid til endnu.. ;-)
Jeg fik i november tilsendt min ansøgning med min under organisation CETUSA. Den var på 23 sider og det tog os (min mor, far og jeg) omkring 2 uger at lave den.
Vi ventede nogle dage, efter jeg havde modtaget den, med at starte på den, for lige at sluge det hele. Men en søndag formiddag satte vi os alle 3 omkring spisebordet for at få startet på det enorme projekt. Vi vidste ikke til den tid, at det ville tage os så lang tid, man da vi havde siddet der i nogle timer, og kun var færdig med det 1. ud af 2 ark spørgsmål + en masse fakta om mig, gik det virkelig op for os, hvor voldsomt det egentlig var. Og det værste var at det hele jo skulle skrives i hånden.
Om aftenen sad min mor og jeg og skrev Student og Parent letter nede i køkkenet og vi blev enige om, hvordan det hele blev bedst formuleret.
En dag tog min mor og jeg op til lægen, for at få den lægeerklæring og en mere vaccination (:-(( ) og det tog ca. 40 minutter (!!!!!!) bare for det.
Jeg går på en skole, hvor vi ikke får karakter, men min lærere var så søde at lave dem i alt hemmelighed til mig, så der lå også noget arbejde der i.
Da vi omkring 2 uger efter var helt færdige med de ting vi skulle udfylde, tog vi hjem til min engelsk lærer for at få rettet det hele.
Om aftenen ville jeg skrive mit student letter ind i det felt det skulle stå i, i ansøgningen, men det var letter sagt end gjort! Efter 2 forsøg gav jeg op. Dagen efter, efter skole, satte jeg mig igen og forsøgte og efter 6 forsøg med krøllede papirer nærmest overalt i hele køkkenet, blev det endelig til noget!! Gudskelov for det. Jeg havde et øjeblik tænkt den tanke om, at jeg aldrig blev færdig! :-P
Da vi havde sendt den, fik vi den tilbage med rettelser. Heldigvis var det ikke os der havde lavet fejl, men min lærer og læge. Og de skrev endda "Rigtig flotte billeder!". Dem havde vi også bakset lidt med... Så det var SKØØØØØNT at vi ikke skulle rette noget! :-D
Jeg er glad og tilfreds nu og glæder mig som en gaaal til at få min familie, selvom det nok varer meget lang tid til endnu.. ;-)
Om mig... ;-)
Jaer... Jeg starter med at skrive om SLEP-test og ikke om, hvem jeg er. Flot Thea! Virkelig flot...
Men altså.. Jeg er en pige på 15 år, jeg hedder Thea og går i 9. klasse på Holstebro Friskole i Holstebro (som navnet på skolen nok også indikerer...)
Jeg er glad, positiv, udadvendt og total tosset!
Jeg bor med min familie som består af min mor, far, min lillesøster Thilde og storesøster Maja og min nuttede, lille, sorte gulvmåtte (hund) Felix :-D Han er sej og kan lave mega mange kunstner!
Tanken om efterskole har aldrig rigtig fanget mig og havde faktisk bare regnet med, at jeg skulle i 10. klasse, men da jeg hørte, at min venindes storesøsters veninde skulle afsted i 11/12 lød det til, at det bare lige var noget for mig. Udfordrende, anerledes og spændende! Yes yes!!!
Så søndag d. 25. marts 2012, var jeg blevet indkaldt til et interview med Explorius i Herning (efter vi i laaaaang tid havde søgt på mange andre organisationer og til sidst fandt Explorius (og jeg kan huske datoen, fordi det var dagen før min fødselsdag)). Efter jeg var blevet godkendt til at tage afsted, og havde hørt lidt mere om, hvad det hele gik ud på, vidste jeg bare, at jeg havde valgt rigtigt!
Det er stadig en meget urealistisk tanke, at jeg om et ½ år er på vej til USA. Det er svært at forestille sig noget som helst endnu, for man ved ikke noget som helst om noget. Hverken hvor du skal bo, hvor du skal gå i skole, hvem din familie er, hvilke nogle aktiviteter og fag i skole du skal have osv...
Det værste synes jeg nok er, at alle de andre fra klassen ved, hvor de skal hen og hvad de skal lave og kan svare på alle de mange spørgsmål, som folk jo kommer med i løbet af det sidste år, men at du sidder tilbage, som den eneste i klassen (i mit tilfælde i hvert fald) og ikke kan svare på noget som helst, når nogle spørger. Ret frustrerende!
Anyway, det skal nok blive et fedt år og det vigtigste er, at jeg glæder mig! :-)
Men altså.. Jeg er en pige på 15 år, jeg hedder Thea og går i 9. klasse på Holstebro Friskole i Holstebro (som navnet på skolen nok også indikerer...)
Jeg er glad, positiv, udadvendt og total tosset!
Jeg bor med min familie som består af min mor, far, min lillesøster Thilde og storesøster Maja og min nuttede, lille, sorte gulvmåtte (hund) Felix :-D Han er sej og kan lave mega mange kunstner!
Tanken om efterskole har aldrig rigtig fanget mig og havde faktisk bare regnet med, at jeg skulle i 10. klasse, men da jeg hørte, at min venindes storesøsters veninde skulle afsted i 11/12 lød det til, at det bare lige var noget for mig. Udfordrende, anerledes og spændende! Yes yes!!!
Så søndag d. 25. marts 2012, var jeg blevet indkaldt til et interview med Explorius i Herning (efter vi i laaaaang tid havde søgt på mange andre organisationer og til sidst fandt Explorius (og jeg kan huske datoen, fordi det var dagen før min fødselsdag)). Efter jeg var blevet godkendt til at tage afsted, og havde hørt lidt mere om, hvad det hele gik ud på, vidste jeg bare, at jeg havde valgt rigtigt!
Det er stadig en meget urealistisk tanke, at jeg om et ½ år er på vej til USA. Det er svært at forestille sig noget som helst endnu, for man ved ikke noget som helst om noget. Hverken hvor du skal bo, hvor du skal gå i skole, hvem din familie er, hvilke nogle aktiviteter og fag i skole du skal have osv...
Det værste synes jeg nok er, at alle de andre fra klassen ved, hvor de skal hen og hvad de skal lave og kan svare på alle de mange spørgsmål, som folk jo kommer med i løbet af det sidste år, men at du sidder tilbage, som den eneste i klassen (i mit tilfælde i hvert fald) og ikke kan svare på noget som helst, når nogle spørger. Ret frustrerende!
Anyway, det skal nok blive et fedt år og det vigtigste er, at jeg glæder mig! :-)
mandag den 3. december 2012
SLEP-test!
Sidste søndag var jeg til SLEP-test i Århus med Explorius. Man skal tage denne test, for at se, hvilket niveau, man passer bedst til (Junior eller Senior) Jeg går på en eksamens fri skole, så det var noget helt nyt for mig med sådan en prøve. Faktisk var det slet ikke så slemt... Vi fik et hæfte og et ark med: "A, B, C, D", som vi skulle strege ud, når båndoptageren sagde det rigtige svar, eller vi havde regnet ud, hvad der var det rigtige svar.
De første spørgsmål af testen, var som at gå i 4. klasse. Men efterhånden blev det lidt sværere.
Jeg følte bagefter, at det var gået utrolig dårligt og tog hjem med rigtig dårlig samvittighed!
2 dages tid efter fik jeg svar...
... Jeg var bestået! Og det var endda gået rigtig godt.
Jeg snakkede med en jeg kendte, som har været afsted, om at hun også følte det gik rigtig dårligt, men også havde fået "Rigtig flot". Så jeg tror at det er en følelse, man får ligemeget hvad :-)
De første spørgsmål af testen, var som at gå i 4. klasse. Men efterhånden blev det lidt sværere.
Jeg følte bagefter, at det var gået utrolig dårligt og tog hjem med rigtig dårlig samvittighed!
2 dages tid efter fik jeg svar...
... Jeg var bestået! Og det var endda gået rigtig godt.
Jeg snakkede med en jeg kendte, som har været afsted, om at hun også følte det gik rigtig dårligt, men også havde fået "Rigtig flot". Så jeg tror at det er en følelse, man får ligemeget hvad :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)