mandag den 24. juni 2013

Ambassaden!..

Nu er jeg så godt som klar til at tage afsted.
Idag var jeg på Den Amerikanske Ambassade i København og fik lavet mit visum. Jeg var virkelig nervøs for dette, for jeg havde hørt, at de var meget strikse derinde! Blandt andet, kunne de finde på at spørge, om man vil være terrorist eller om jeg vil prostituere mig derovre. Jeg må ikke have min militær jakke på og ingen elektronik må medbringes! Det var det, jeg havde hørt! ;-)

Da jeg så kom derover og stod og ventede i køen, føltes det som ovenstående!... Der var vagter overalt og de kom hele tiden og spurgte, om vi havde bærbar eller Ipad med. Heldigvis var vi forberedte ;-) 
Det første jeg skulle var at vise mit pas til en vagt udenfor, så han kunne se, om jeg stod på listen. 
Så kom jeg ind et rum, hvor jeg skulle igennem en af de der metal-dør-ting.. Det er altid skræmmende! Og bagefter videre til det sidste lokale. I mellemtiden var der så mange døre, at jeg kom til at gå ind i en af dem... Ucharmerende? ja tak! Anyway.. Jeg fandt vejen frem :-) 
Her skulle jeg trække et nummer, men det havde jeg selvfølgelig heller ikke opfattet, så jeg satte mig bare... Heldigvis var der en sød pige (også fra Explorius), som, utrolig nok kunne huske mig fra facebook, hjalp mig!
Da jeg satte mig, kom der en ung dame hen til mig og hjalp mig med at samle de papirer, de skulle bruge, så det gik hurtigere.
Man blev kaldt op 3 gange: 

1. gang skulle man aflevere papirerne.
2. gang skulle vi have taget fingeraftryk.
3. gang fik jeg 2 af mine papirer tilbage og noget mere, som jeg skal have med til USA. 

Jeg er voldsomt lettet nu! For de var mega søde derinde! :-D 
+ så fik jeg også en ny kuffert :')

                                                    Sådan ser ambassaden ud ;-)