søndag den 16. februar 2014

Joannas fødselsdag og præsentation om DK

Det her bliver bare et lille indlæg, men synes lige i skulle vide, at det ikke er helt den samme måde at holde fødselsdag på herovre.
Man vækker nemlig ikke med sang eller noget som helst hyggeligt. Du står bare op som normalt, spiser morgenmad, mens familien omkring dig siger tillykke, mens de også gør sig klar.

Joanna var helt oppe at kører, fordi det jo var hendes 16 års fødselsdag og derfor en stor en, da man jo så kan kører (ligesom en 18 års fødselsdag i DK). Men siden hun ikke har fået et endnu, kunne hendes forældre ikke se, hvorfor det skulle være så specielt fra de andre år.
Men ja ja... Vi kom i skole, kom hjem fra skole, jeg lavede lektier og Joanna var bare på hendes værelse. Om aftenen efter aftensmad, som hun havde valgt (købt pizza - slet ikke dovent eller amerikansk), fik vi en gluten fri lagkage (hun har gluten allergi), som hun havde valgt og hun fik åbnet sine gaver.
For at være ærlig kan jeg ikke se pointen i at åbne gaver om aftenen. Hvis du n får tøj, skal du vente helt til næste dag for at have det på. Haha, det er nok bare mig ;)

Om lørdagen holdt vi hendes fødselsdag for nogle veninder... Gæt hvem????
Sofia, Peyton og Bea.
Vi havde en spa dag, hvor vi fik ordnet negle på både tæer og fingre og så fik en super lækker ansigtsbehandling i et rum med afslappende musik og at mulig lækkert, altså! Så forkælede vi er!

Aftenen før - om fredagen - havde jeg en præsentation om DK på McGraw Elementary School med 2 andre danske udvekslingsstudenter her tæt på Fort Collins. Vi havde lavet en PowerPoint om natur, fastelavn, jul, H.C. Andersen og den lille havfrue og så havde min skønne værtsfar lavet æbleskiver til allesammen og så havde min familie fra DK sendt mig noget lakrids, så det fik de også smagt (der var INGEN, der kunne lide det - trist, men sandt).
Det var selvfølgelig ikke kun os fra DK, som skulle fortælle den aften. Vi havde bare vores eget klasseværelse og havde 3 hold med imellem 25-35 børn og voksne, der kom ind.
I alt var der 26 forskellige lande, som fortalte.
I slutningen havde vi en parade med alle flag, hvor vi kom ind og alle klappede og hujede af os. Det var så sjovt! :D

Jeg kom lidt sent hjem, men de andre var ikke gået i seng endnu, så Bea sov inde hos mig - hyggeligt! :)

Knus <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar