onsdag den 8. maj 2013

Værtsfamilie!!!!!!!!!!!!

OH GOD!!
Igår (d.7. maj)  ringede de fra Explorius og sagde at jeg ENDELIG havde fået en værtsfamilie! Jeg er SÅ glad!
Det er den samme familie, som vi hele tiden har hørt om, men først nu kunne skolen accepterer mig.

Jeg skal bo i Colorado i den 4. største by, der hedder Fort Collins og er en universitets by. Jeg skal gå på Poudre High School med 1700 elever og, hvor farverne er hvid og blå ;-P
Familien består af en mor (Marie) og en far (William) og deres datter (Joanna). Marie og William er professor på samme universitet.
De har også en hund (Fly), 2 katte (Yoda og Brady), 2 kaniner (Button og Basil) og en Høne (The chicken).

Jeg får mit eget værelse og Marie og Joanna skal købe ting til det, når jeg kommer derover sammen med mig.
De skriver, at der er rigtig mange forskellige ting at lave fx. Svømme, Teater, karate, Stand Up Paddle Surfing (aner ikke, hvad det er...), stå på ski og mange flere ting.
Det Joanna går mest op i er svømning, stå på ski, lave teater, det der Paddle surfing, dyr, hører musik, og se TV. Så det passer jo ret godt til mig :-P Bortset fra det med ski.. Men det lærer jeg vel.

Det jeg skal hjælpe med derhjemme er opvasken, fodre dyrene og holde mit værelse ordenligt. Det er ikke strenge krav! :-)

Jeg ville gerne sætte et billede ind af huset, men kan ikke finde ud af at kopier det, så det kommer nok en anden gang.

I hvert fald er jeg mega glad og tror nok, det skal blive et godt år med denne familie og skole! Glæder mig! :-D

- Thea
                                                                Her er Fort Collins, Colorado :-)


2 kommentarer: